Center for Sundhed og Livsstil - CSL Holbæk
Center for Sundhed og Livsstil i Holbæk servicerer jobcentrene Holbæk, Lejre og Odsherred og har derfor flere tilbud rettet mod deres borgere. Læs derfor også de forskellige tilbud, og kontakt os gerne, hvis der er noget, du er i tvivl om.
CSL har et sundhedsfremmende sigte, idet vores mål er at medvirke til at øge den enkeltes sundhedskompetencer. og derved forbedrer deres sundhed, trivsel og livskvalitet.
CSL arbejder med sundhedspædagogiske tilbud, hvor deltageren er i centrum. Målet er at deltageren/borgeren bliver afklaret i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse på arbejdsmarkedet.
CSL tager udgangspunkt i det hele menneske. Filosofien er at mennesket er et aktivt skabende og selvstændigt individ. Mennesket er i stand til at tage ansvar for eget liv, når muligheden er tilstede. vi ønsker at skabe grundlag for at fremme denne mulighed.
CSL har tilbud for alle grupper af ledige, med andre barriere end ledighed alene: Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og sygedagpengemodtagere, herunder også psykisk syge uanset forsørgelsesgrundlag. Misbrugere i behandling kan visiteres, såfremt det skønnes at misbrugeren er afklaret med sit misbrug og motiveret for en forandring.



